MBYland tegner konkurrence til Trygfondens nye familiehus

MBYland deltager sammen med P+P Arkitekter og Jakobsen & Blindkilde i en totalentreprisekonkurrence om opførelsen af Trygfondens Familiehus Hammel ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Der er 5 teams inviteret til at tegne det bedste bud på et nyt familiehus. Trygfonden skriver selv om konkurrencen: "Familiehuset skal give de ramte børn og deres familier et pusterum fra det sterile, tekniske hospitalsmiljø. Et sted at trække sig tilbage i hjemlige omgivelser med forskellige aktiviteter som ophold i stillerum, socialt fællesskab, sundhedsfremmende motion samt leg eller afslapning i haven."