Hinge

Botilbud til mennesker med autisme

MBYland har sammen med Njordrum tegnet et botilbud i naturskønne omgivelser i Hinge nær Silkeborg. Botilbuddet har fokus på helende og understøttende arkitektur og tilbyder smuk udsigt over landskabet, ro, privatliv og mulighed for at indgå i fællesskaber ud fra den enkeltes forudsætninger og ønsker.

Visionen for botilbuddet er via boligdesign og uderum at forbedre livskvaliteten for beboerne, ved at tage udgangspunkt i deres specifikke udfordringer - f.eks. gennem materialevalg, overgangen mellem inde- og uderum og placering i landskabet.

Med fredskov i ryggen og udsigt over Hinge sø ligger botilbuddet frit i den smukke natur, hvor den landskabelige ro sætter rammerne for et trygt hjem. De 16 individuelle boliger, fordelt i to klynger, er skræddersyet målgruppen og tilbyder beboerne et individuelt fristed. Bebyggelsen i Hinge rummer også fælleshuse, hvor der er mulighed for at samles om f.eks. interessefællesskaber og ad den vej også medvirker til inklusion og fællesskab.

·        Sted: Tingskrivervej 37, 8620 Kjellerup

·        Bygherre: Region Midtjylland

·        Arkitekt: Njordrum Care i tæt samarbejde med Mette Wienberg

·        Projektering: Dreyer Arkitekter

·        Entreprenør: Jorton 

·        Status: Opført

·        År: 2022

·        Fotos: Helene Høyer Mikkelsen