Stedet tæller - Karby kuber

Vundet konkurrenceforløb med Lokale og Anlægsfonden.

Karby Kuber er udarbejdet som del af LOA fondens kampagne `omdannelse af lukkede folkeskoler´ fra 2012. Projektet omfatter transformering af den nedlagte Karby Skole til kultur- og fælleshus og er initieret af et stærkt lokalt samarbejde af lokale ildsjæle.

Den konceptuelle idé omkring den tidligere skole styrkes gennem det Realdaniafinansierede projekt ‘Stedet Tæller’, der blev bygget parallelt med Karby Kuber. Projektet forenes med Karby Kuber i en fælles synergi omkring Vandplatformen ved den genåbnede Ejstrup Bæk.

Skolens udearealer opdeles og zones i tre hovedbælter: Den gamle skolegård mod landsbygaden, her omdannes parkeringszone til en aktiv lege- og sportsflade, der giver mulighed for at blive set og dermed skabe en levende port til det nye hus. På den anden side af skolens lange vinklede bygningskrop defineres en mikset rekreativ zone med aktiviteter, som haver til maver, udekøkken og grillsteder, afslapning og særlige sportsaktiviteter, der inddrager den tidligere gymnastiksal. Mod landbrugsfladen kuperes et landskabeligt træk med teltlejrzone, en overgang til den store aktive sportsflade, hvor man længst mod syd har baner med bl.a. traktortræk og GardenPulling. Zonen fliges og danser frem og tilbage, så den åbne flade brydes af mindre nicher og hyggelige små opholdsskåle.

Den eksisterende gymnastiksal er omdannet til et stort åbent rum, med muligheder for ude-/inde- aktiviteter og en overdækket klima-overgangszone til naturen ved åen, hvor der tidligere var boldbaner. Det centrale, nu dobbelthøje rum forener bygningen med ankomst og samling. Med store glaspartier åbner bygningen sig mod landskabet, med en transparens, der forbinder ude og inde.

Her kan forsamles i ly for vind og vejr, arbejdes med indsamlede ting i naturen, grilles og skates. De nye aktivitetsmuligheder er det eneste eksempel på en total transformation af en gammel gymnastiksal i Danmark

Et særligt element er tilføjet som nyt udenfor, i frugthaven. En kegleformet, høj kube (Karby Kuber) står som et vartegn for stedet, der kan ses langt fra, når man nærmer sig landsbyen Karby. Kuben, som er én af tre oprindeligt foreslåede kuber, indeholder en svedehytte, som understøtter nye måder at bruge bygning og landskab.

Arkitekt: BSAA arkitekter

Bygherre: Karby Kommune og Lokale og Anlægsfonden

Fotograf: Claus Bjørn Larsen

* Projektet er udarbejdet i BSAA URBANlab, som Mette Bruun Yde var medstifter og indehaver af frem til marts 2016